Som I ved spillede Lars Sømod, som til daglig er
organist i Vor Frelser Kirke i København. Lise og han har en gammel
aftale om at, når hun engang giftede sig (i Holmens Kirke
naturligvis) skulle han spille. Selvom det endte med bryllup i den
noget mindre Nr. Lyngby Kirke stillede han heldigvis
op.
Vi mødtes en aften hjemme på terassen på Amager og
besluttede at vi skulle synge "Op al den ting..", "Sorrig og Glæde
de vandre til hobe" samt "Dejlig er Jorden". Det var Henriks store
ønske at netop Dejlig er Jorden blev en del af hans vielse.
Lars havde fået lov til helt selv, at bestemme ind- og
udgangsmusikken. Det enste krav var blot at det
ikke skulle
være den sædvanlige "Here comes the Bride" og ditto udgangsstykke
(som jeg ikke lige kan huske navnet på)
Lars spillede en Menuet
fra Händels Watermusic da Bruden ankom og "Dronningen af Saba's
indtog" ligeledes af Händel, da Brudeparret gik ud. Så vi viste ikke
noget får vi hørte hvad han spillede i selve øjeblikket. Og det var
nogle meget dejlige stykker han havde valgt.
Som en meget
stor overraskelse sang Lene Frederiksen, som til daglig er organist
i Løkken kirke og også er medansvarlig for en lang række musikalse
arrangementer i samme. Her havde Lars såmænd også haft en finger med
i spillet for hun sang Tove Ditlevsens digt " Så tag mit hjerte" med
musik af Hugo Alfvén.
Teksten kommer her:
Så tag mit hjerte i dine hænder
men tag det varsomt og tag det blidt
det røde hjerte - nu
er det dit.
Det slår så roligt,
det slår så dæmpet
for det har elsket og det har lidt
nu er det stille -
nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og
glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte
det sov og drømte i
lyst og leg
nu
kan det knuses - men kun af dig.